Godt håndværk, stolte traditioner og den helt særlige Øl-Halle stemning, gør den historiske kælderbeværtning til det helt rette sted, at mødes med familie, venner & andet godtfolk
Bemærk vi holder: Jul i januar 2021. Klik her.
Bemærk vi holder: Jul i januar 2021. Klik her.
Vi hygger alt det vi kan i vores historiske omgivelser. Vi serverer traditionsrig mad, Stjernepilsner & øl fra Krenkerup Gods.
Vi sylter, koger, steger, serverer skummende øl og hjemmebrygget snaps. Vores råvarer er som i gamle dage, lokale og nøje udvalgt, gerne fra friland, skånsomt kystfiskeri og sprøjtefrit. Flæskestegen er naturligvis fra glade øko-grise og smager som da far var barn.
Velkommen og velbekomme.
Der bliver ofte indtaget rigelige mængder af mad, øl og snaps, stemningen bliver højlydt og løssluppen. Vi anbefaler derfor at I kommer tidligt på dagen, hvis I har børn med eller hvis I blot ønsker en lidt roligere frokost.
Bordet er altid spækket med alle slags godter. Gamle travere, nyklassikere, grønne unoder & lidt lækker ost.
Afslutter vi frokosten med en lille kageservering. Kiksekage, bondepige med slør eller en dejlig hjemmebagt citronmåne er blandt udvalget du kan støde på.
Tirsdag – lørdag tidlig frokost: 199,- kr pr. kuvert.
Tirsdag – lørdag sen frokost: 249,- kr pr. kuvert.
Børn under 12 år betaler halv pris
Vi sammensætter et bredt udvalg af vores yndlingssmørrebrød. Som regel sniger der sig også en lun tartelet eller en anden traditionel frokostret ind på Smørrebrødsbordet. Vi serverer alle vores stykker smørrebrød som små delikate kuvertserveringer, anrettet på små tallerkner. Du må spise ligeså mange du kan og udvalget varierer fra dag til dag.
På gensyn til April
Kære alle,
Først og fremmest tak til alle jer, for alle jeres søde tilkendegivelser, som vi allerede har modtaget i forbindelse med nedlukningen. Det er vi utroligt taknemmelige for!
Hvis du allerede som os, glæder dig til hyggeligt samvær og lækkert smørrebrød i 2021, er du velkommen til at reservere bord allerede nu.
Endnu engang takker vi jer for støtten
De bedste hilsner,
Alle os fra Café & Øl-Halle